Per Baasch Jørgensen, grafisk designer, uddannet fra skolen EMSAT i Paris i 1995. De følgende 10 år arbejdede jeg på design- og reklamebureauer (Grey Aalborg, CMC Home Entertainment, Podium Design, Jens & Berger Reklame), før jeg stiftede Graphorama for at fokusere på bogtilrettelæggelse.

Med min brede erfaring påtager jeg mig dog stadig med glæde nærmest alle typer opgaver – det kan være logoer, visuel identitet, brochurer, plakater, annoncer, magasiner, emballage, skilte, lige fra idéfase til færdiggørelse og trykning. Jeg laver også gerne mindre hjemmesider og opsætning af specialer til studerende.

Jeg har et stort kendskab til diverse tekniske krav, som forskellige emner kræver, f.eks. tryksager, billeder til sociale medier og materiale til reklameskærme, og jeg ved, at der skal være plads i kalenderen til hastesager, og at vi også af og til kan få brug for at tage aftener og weekender i brug.

Jeg maler billeder så meget, jeg har tid til – resultaterne kan ses i kategorien Malerier

Priser
De fleste bogopgaver laver jeg efter en fast prisaftale, andre typer opgaver kan også være faste prisaftaler på et niveau, så alle involverede er glade – naturligvis er der forskel på, hvad større og mindre kunder har af budgetter. Ellers har jeg disse priser:

Timepris: kr. 500,-
5 timer for kr. 2.250,-
10 timer for kr. 4.000,-

Graphorama
Per Baasch Jørgensen
Klemenskervej 33
3760 Rø, Gudhjem
Tlf: 3052 8607
Mail: perbjorgensen@gmail.com
SE/CVR: 2499 3213